KLARA, 24 ÅR

Mit fulde navn er Klara Sophia Klekner. Jeg er 18 år gammel, født den 4. August 1999. Jeg er opvokset i Gentofte, hvor jeg langt det meste af mit liv har boet sammen med min mor, papfar og lillebror. Jeg er skilsmissebarn og min far bor i Norge, men dog har jeg hele min liv set ham, besøgt ham og rejst med ham. Jeg har gået i vuggestue, børnehave og folkeskole i Gentofte, men da jeg skulle på gymnasiet, ønskede jeg inderligt at udvide min horisont, hvilket fik mig til at tage på kostskole. Jeg gik i halvandet år på Oure Kostgymnasium på Fyn, en aktiv skole, som gav mig utrolig meget disciplin og lærte mig meget om andre mennesker og livet. I midten af 2.g fandt jeg pludselig mit selv et sted, hvor jeg ikke længere var glad og blev stimuleret. Så selvom det var et svært valg, valgte jeg at stoppe på kostskolen og flytte hjem igen og begynde på et normalt gymnasium, nemlig Rysensteen gymnasium inde i København. Det var meget udfordrende, men jeg gjorde en ærlig indsats, hvilket også betyder at jeg den dag i dag, har det godt i min nuværende klasse. Jeg går nu i 3.g og er derfor færdig til sommer, hvilket jeg på mange måder ser frem til. Gymnasiet har for mig været utroligt dannede, lærerigt og eventyrfyldt, men det har også været svært at finde ud af hvem men selv er og hvad man egentlig gerne vil med tilværelsen. I mellem 2.g og 3.g valgte jeg at flytte fra min mor til min far, som har en lejlighed i København, da jeg ganske enkelt savnede den selvstændighed, som det at gå på kostskole gav. Og med en far som maksimalt er hjemme et par gange om måneden, så jeg dette som en ideel mulighed for at lære at strukturere en hverdag og stå på egne ben i endnu højere grad. Derudover har jeg siden jeg var 15 år, altid haft mindst to jobs da jeg i forlængelse af det ovenstående, også har haft brug for at kunne forsøge mig selv, i det omfang som en ung pige, nu har brug for. Jeg har altid nydt at tjene mine egne penge og ikke blot få lidt til lommen af mor og far.

Noget som jeg er kommet frem til i mit 3.g år, er at jeg har brug for en pause. Jeg er skal ikke læse videre lige nu. Dels fordi jeg ikke er sikker på, hvad jeg vil se læse. Der er så mange muligheder og selvom jeg føler, at jeg kender mig selv og mine interesser godt, så har jeg ikke brændt mig varm på noget specifikt endnu. Men dels skal jeg heller ikke læse videre lige nu, fordi at jeg har brug for at lave noget andet end at gå i skole. Jeg vil enormt gerne lave og lære noget andet end det skolebænken kan tilbyde, og når jeg så har fået motivationen og lysten til at være på skolebænken igen tilbage, så er jeg klar til mere skole. Men for nu vil jeg gerne rejse. Jeg elsker at rejse og jeg har været heldig fra en tidlig alder at have rejst utroligt meget, da dette også er mine forældres store passion. Jeg har besteget Borneos højeste bjerg, rejst fra nord- til Sydvietnam, lavet frivillige skoleprojekter i Kenya, fotografe-ret det halve af New York og efterhånden besøgt samtlige europæiske hovedstæder. Dette har på mange måder lært mig hvordan man møder andre kulturer og mennesker. En ting som jeg hver dag værdsætter at have fået med mig. Dog brænder jeg efter at opleve et andet land og en anden kultur på et mere permanent plan, hvor jeg kan få lov at omgås mennesker frem for bøger.

Det meste af min barndom har jeg brugt på at spille tennis. Selvom jeg ikke længere får reel un-dervisning, ligger sporten stadig mit hjerte meget nært og jeg følger lystigt med på det professionelle plan og bruger flittigt mine weekender på at hyggespille med min bedstefar. Sport og kostskole har også resulteret i at jeg ikke er den store festpige. Jeg hverken ryger eller drikker, da det ganske enkelt ikke interesserer mig. Jeg vil langt hellere være familiær og aktiv i mine weekender, frem for at ligge med tømmermænd. Men bevares, en svingom eller to har jeg fået i løbet af min gymnasietid, da jeg er et meget socialt menneske, som elsker at grine, hygge mig og have det sjovt.
Jeg vil overordnet set beskrive mig selv som en livsglad, modig og robust pige. Mine forældre har givet mig, hvad der i min optik, er nogle af de bedste værdier med, som man kan få. For lige så seriøs jeg kan blive over et skoleprojekt, lige så meget kan jeg grine af mig selv, når jeg har spildt det halve af min is ned ad trøjen. Og med en lillebror på 10 år derhjemme, har der altid være fuld fart over feltet og jeg har spillet utrolig meget Uno og fodbold (selvom det ikke lige er min stærke side) i mine weekender.

Jeg vil gerne sige tusind tak for at læse lidt om mig! Jeg glæder mig til at høre fra jer.

De varmeste hilsner
Klara